AI-genererede opfindelser: hvem ejer patentet i henhold til hollandsk lov?

Et AI-system kan ikke være en opfinder, hverken i henhold til hollandsk lov eller hos Den Europæiske Patentmyndighed. Patentretten går til den person, der har ydet det opfindsomme bidrag, men hvis du opfinder som en del af dit job, giver artikel 12 i den hollandske patentlov fra 1995 (Rijksoctrooiwet 1995) normalt denne ret til din arbejdsgiver.

Den regel blev skrevet længe før generativ kunstig intelligens. Den afgør stadig de fleste tvister, men kunstig intelligens-værktøjer rejser nye spørgsmål: Hvem bidrog med det opfindsomme bidrag, hvem opfandt en del af jobbet, og har medarbejderen ret til ekstra løn? Nedenfor forklarer vi, hvordan hollandsk lov besvarer disse spørgsmål for arbejdsgivere og medarbejdere.

Hvad er en AI-genereret opfindelse?

En AI-genereret opfindelse er en teknisk løsning, hvor et AI-system spillede en reel rolle. I praksis falder AI's rolle i tre brede kategorier, og kategorien påvirker, hvem der kan gøre krav på opfindelsen.

Den første og mest almindelige er AI som et værktøj. Et menneske bruger AI-software, såsom simulerings- eller designsoftware, til at teste en hypotese eller forfine et design. Mennesket leverer ideen og retningen; softwaren udfører beregningerne.

Det andet er AI som medskaber. En forsker og et AI-system arbejder interaktivt: forskeren sætter parametre, systemet genererer muligheder, forskeren vælger og ændrer dem, og systemet forfiner resultatet. Resultatet er en blanding af menneskelig og maskinel input.

Den tredje er autonom kunstig intelligens. Systemet får et generelt mål, for eksempel at finde et molekyle, der binder sig til et bestemt protein, og producerer en løsning uden yderligere menneskelig indblanding. Dette er det scenarie, der forårsager de største juridiske vanskeligheder.

Hvad kræver den hollandske patentlovgivning?

I henhold til artikel 2(1) i den hollandske patentlov kan der meddeles patent på opfindelser inden for alle teknologiområder, der er nye, indebærer opfindelseshøjde og er industrielt anvendelige. De samme tre betingelser gælder ved Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

Nyhed betyder, at opfindelsen ikke er en del af den eksisterende teknologi. Opfindelseshøjde betyder, at den ikke ville være indlysende for en fagperson. Industriel anvendelse betyder, at den kan fremstilles eller anvendes i en eller anden form for industri, herunder landbrug.

Kan AI-software i sig selv patenteres?

Computerprogrammer "som sådan" er ikke patenterbare i henhold til artikel 2(2) i den hollandske patentlov og den europæiske patentkonvention. Software kan stadig beskyttes, hvis den frembringer en yderligere teknisk effekt, for eksempel når den får en robot til at bevæge sig mere effektivt eller forbedrer, hvordan en computer fungerer internt.

For AI betyder det, at en model eller algoritme i sig selv er svær at patentere. En konkret teknisk anvendelse af den model er ofte patenterbar, forudsat at den opfylder de tre ovenstående betingelser.

Kan et AI-system udnævnes som opfinder?

Nej. EPO kræver, at opfinderen er en fysisk person, og den hollandske patentlov er bygget på samme antagelse. Et AI-system har ingen juridisk status, så det kan ikke have rettigheder, ansøge om et patent eller eje et.

Artikel 8 i den hollandske patentlov forudsætter, at ansøgeren er opfinderen og derfor er berettiget til patentet, jf. artikel 11 til 13. Systemet forudsætter, at en person eller en virksomhed, der handler gennem sine ansatte, står bag enhver opfindelse.

EPO gjorde dette eksplicit i DABUS-sagerne, hvor en ansøger udnævnte et AI-system som opfinder. Legal Board of Appel fastslog i afgørelse J 8/20, at den opfinder, der er udpeget i en europæisk ansøgning, skal være et menneske. Den britiske højesteret og de amerikanske domstole nåede frem til samme konklusion i parallelle DABUS-sager.

Hvis en opfindelse er virkelig autonom, uden at et menneske yder et opfindsomt bidrag, er der muligvis ingen, der kan udnævnes som opfinder. Hvorvidt en sådan opfindelse overhovedet kan patenteres, er stadig uafklaret. I de fleste virkelige tilfælde formulerer eller styrer en person dog problemet, udvælger eller tester systemet og udvælger og tester outputtet. Denne person kan normalt udnævnes som opfinder, forudsat at bidraget går ud over blot at skrive en prompt.

Hvem ejer patentet: dig eller din arbejdsgiver?

Udgangspunktet er, at den medarbejder, der gør en opfindelse, har ret til patentet. I henhold til artikel 12(1) i den hollandske patentlov tilfalder retten i stedet arbejdsgiveren, hvis jobbets karakter betyder, at medarbejderen bruger sin særlige viden til at gøre opfindelser af samme art.

I praksis dækker denne undtagelse det meste forsknings- og udviklingsarbejde. En ingeniør, datalog eller forsker, der er ansat til at udvikle ny teknologi, vil normalt opfinde for arbejdsgiveren. Brugen af ​​AI-værktøjer ændrer ikke på det: det er jobbets karakter, der tæller, ikke de anvendte værktøjer.

To yderligere regler gælder for specifikke grupper. I henhold til artikel 12(2) tilfalder opfindelser gjort af praktikanter i løbet af deres uddannelsesarbejde den organisation, der udbyder uddannelsen. I henhold til artikel 12(3) tilfalder opfindelser gjort af ansatte ved et universitet eller et forskningsinstitut i deres forskningsarbejde den pågældende institution.

Hvornår er opfindsomhed en del af dit arbejde?

Opfindsomhed er en del af dit job, når din rolle kræver, at du bruger din specialviden til at udvikle nye tekniske løsninger inden for det relevante felt. Din jobbeskrivelse, dine faktiske opgaver, virksomhedens art og de ressourcer, du har brugt, spiller alle en rolle.

Tag en medarbejder, der er ansat som maskinlæringsingeniør til at udvikle nye algoritmer, og som bruger virksomhedens AI-værktøjer til at bygge et patenterbart billedgenkendelsessystem. Den opfindelse vil næsten helt sikkert tilhøre arbejdsgiveren: hun blev ansat til at innovere på præcis dette område.

Sammenlign en marketingchef, der på eget initiativ bruger en kodeassistent til at bygge et nyt kundeanalyseværktøj, der løser et teknisk problem. Udvikling af teknisk software er ikke en del af en marketingchefs rolle. Patentrettigheden kan meget vel tilhøre ham, selvom virksomheden drager fordel af værktøjet.

Mellemvejen er sværere. En maskiningeniør, der bruger AI til at optimere en produktionslinje, vil normalt opfinde for arbejdsgiveren, hvis procesforbedring falder inden for hans opgaver. Hvis han kun forventedes at følge instruktioner og ikke at udvikle nye løsninger, er resultatet mindre sikkert.

Kan en kontrakt ændre den lovmæssige regel?

Ja. I henhold til artikel 12(5) i den hollandske patentlov kan parterne fravige reglerne i artikel 12(1) til (3), men kun i en skriftlig aftale. De fleste ansættelseskontrakter i teknologisektoren indeholder en klausul om intellektuel ejendomsret (IP), der fastslår, at alle opfindelser, der gøres under ansættelsen, tilhører arbejdsgiveren.

Uden en sådan klausul gælder den lovmæssige regel. For arbejdsgivere kan dette være risikabelt, især for medarbejdere, hvis jobbeskrivelse ikke nævner forskning eller udvikling. En klar, skriftlig IP-klausul undgår en stor del af diskussionen.

Hvorfor har en arbejdsgiver brug for en AI-politik?

En AI-politik gør det klart, hvilke værktøjer medarbejdere må bruge, og hvem der ejer resultaterne. Mange hollandske virksomheder har stadig ingen sådan politik, hvilket skaber usikkerhed om ejerskab og svækker arbejdsgiverens position, hvis der opstår en tvist.

En praktisk AI-politik dækker normalt mindst følgende punkter:

• hvilke AI-værktøjer der er tilladt, og til hvilke formål;
• at output genereret med virksomhedens ressourcer eller i arbejdstiden tilhører virksomheden inden for lovens rammer;
• en procedure for hurtig indberetning af nye opfindelser til arbejdsgiveren;
• regler om fortrolighed, herunder et forbud mod at inddrage forretningshemmeligheder i offentlige AI-modeller.

En politik tilsidesætter ikke artikel 12, og den kan ikke fratage medarbejderen retten til rimelig kompensation. Den viser, hvad medarbejderne forventedes at gøre, og det gør det lettere for en arbejdsgiver at bevise, at det at opfinde med kunstig intelligens var en del af jobbet.

Hvem skal bevise hvad?

I henhold til artikel 150 i den hollandske retsplejelov (Rv) skal den part, der påberåber sig en retsfølge, i princippet bevise de faktiske omstændigheder bag den. En arbejdsgiver, der gør krav på et patent i henhold til undtagelsen i artikel 12(1), skal derfor vise, at arbejdet involverede opfindelser af denne art.

Nyttig dokumentation for en arbejdsgiver omfatter jobbeskrivelser, skriftlige instruktioner og projektopgaver, AI-brugslogfiler og optegnelser, der viser, hvilke virksomhedsværktøjer og data der blev brugt. Uden en politik eller klare instruktioner kan en domstol konkludere, at det at opfinde med AI ikke var en del af medarbejderens opgaver.

En medarbejder kan henvise til en jobbeskrivelse, der ikke siger noget om forskning eller innovation, til arbejde udført uden for arbejdstid eller med personlige konti, eller til en opfindelse uden for virksomhedens normale forretningsområde.

Har du ret til en rimelig kompensation for din opfindelse?

Ja, muligvis. Selv hvis patentet tilhører din arbejdsgiver, giver artikel 12(6) i den hollandske patentlov dig ret til et rimeligt beløb (billelijke vergoeding), hvis din løn eller en særlig betaling ikke kan betragtes som kompensation for tabet af patentet.

Beløbet afhænger af opfindelsens økonomiske betydning og de omstændigheder, hvorunder den blev fremsat. Der er ingen fast formel. Relevante faktorer omfatter patentets kommercielle værdi, din løn og dine frynsegoder, dit personlige bidrag sammenlignet med virksomhedens ressourcer, såsom dens AI-værktøjer og data, og hvad der er sædvanligt i sektoren.

To punkter er lette at overse. For det første er enhver klausul, der fraviger denne ret, i henhold til artikel 12(7), ugyldig, så en ansættelseskontrakt kan ikke udelukke den. For det andet bortfalder kravet tre år efter den dato, hvor patentet blev udstedt. En medarbejder, der venter for længe, ​​mister retten til erstatning helt.

I praksis vil en medarbejder, der får løn for at opfinde, ofte ikke være berettiget, fordi lønnen allerede afspejler dette arbejde. Kravet bliver realistisk, når værdien af ​​opfindelsen for virksomheden ikke står i forhold til, hvad medarbejderen tjener.

Kan AI ændre vilkårene i din ansættelseskontrakt?

Sjældent. En medarbejder kan argumentere for, at det ikke var forudsigeligt at arbejde med AI, da kontrakten blev underskrevet, og anmode retten om at ændre kontrakten på baggrund af uforudsete omstændigheder i henhold til artikel 6:258 i den hollandske borgerlige lovbog (BW). Barren for dette er meget høj.

Hollandske domstole anvender artikel 6:258 i BW med tilbageholdenhed. Teknologiske ændringer ses generelt som en normal forretningsrisiko, så et krav har kun en chance, hvis AI fundamentalt ændrer jobbets karakter.

Hvad med patenter uden for Holland?

Andre større patentsystemer kræver også en menneskelig opfinder. EPO gør det, som bekræftet i DABUS-afgørelserne, og det samme gælder Storbritannien og USA.

For hollandske virksomheder, der indgiver ansøgninger i flere lande, er konsistens afgørende. Man kan ikke udpege et AI-system som opfinder i én ansøgning og en person i en anden uden at risikere patentfamiliens gyldighed. Reglerne for medarbejderopfindelser varierer fra land til land, så tjek de lokale regler, hvis opfinderen arbejder i udlandet.

EU's lov om kunstig intelligens (forordning (EU) 2024/1689) regulerer brugen af ​​kunstig intelligens-systemer, men omhandler ikke, hvem der ejer en opfindelse, eller hvem der tæller som opfinder. Indtil loven ændres, er det den hollandske patentlov og den europæiske patentkonvention, der afgør.

Hvad skal man som medarbejder tjekke?

• Læs din jobbeskrivelse: Kræver den, at du udvikler nye tekniske løsninger på dette område (artikel 12(1) i den hollandske patentlov)?
• Tjek din ansættelseskontrakt for en skriftlig IP-klausul (artikel 12(5)).
• Dokumentér, hvordan opfindelsen opstod: prompts, data, logfiler, prototyper og dit eget opfindsomme bidrag.
• Anmeld opfindelsen skriftligt til din arbejdsgiver og bed om et skriftligt svar om ejerskab og kompensation.
• Overskrid treårsfristen for et krav om rimelig kompensation, regnet fra patentets udstedelse (artikel 12(6)).

Hvad skal man som arbejdsgiver tjekke?

• Viser medarbejderens jobbeskrivelse og instruktioner, at denne form for opfindelse er en del af jobbet?
• Indeholder ansættelseskontrakten en skriftlig IP-klausul, og dækker jeres AI-politik de anvendte værktøjer?
• Kan du bevise, hvilke virksomhedsværktøjer, data og arbejdstimer der blev brugt (artikel 150 i Rv)?
• Skal der gives rimelig kompensation i henhold til artikel 12(6), og kan et tilbud forhindre retssager?
• Er enhver overdragelse af rettigheder registreret i en skriftlig overdragelsesaftale og registreret i patentregisteret?

Hvis I ikke kan blive enige, går tvisten for retten. Patentsager i Holland behandles af byretten i Haag.

Hvad kan vi gøre for dig med AI-genererede opfindelser?

Vores advokater med speciale i IT og intellektuel ejendomsret rådgiver arbejdsgivere og medarbejdere om opfindelser lavet med kunstig intelligens. I praksis:

• Vurder, hvem der er berettiget til patentet i henhold til artikel 12 i den hollandske patentlov.
• Udarbejd eller gennemgå IP-klausulen i dine ansættelseskontrakter og din AI-politik.
• Beregn og forhandl rimelig kompensation i henhold til artikel 12(6) inden udløbet af treårsfristen.
• Udarbejd et overdragelsesdokument for overdragelse af patentrettigheder.
• Føre sager om ejerskab eller erstatning ved byretten i Haag.

Resumé

• Et AI-system kan ikke være en opfinder eller eje et patent; opfinderen skal være et menneske.
• I henhold til artikel 12(1) i den hollandske patentlov tilhører en medarbejders opfindelse arbejdsgiveren, hvis opfindelse af denne art er en del af jobbet.
• Parterne kan aftale andet, men kun skriftligt (artikel 12(5)).
• En medarbejder kan have ret til rimelig kompensation i henhold til artikel 12(6); denne ret kan ikke udelukkes og bortfalder tre år efter, at patentet er udstedt.
• En klar AI-politik og IP-klausul gør det nemmere at etablere ejerskab.

Ofte stillede spørgsmål