Arrangementsretten i Haag i Milieudefensie-sagen mod Royal Dutch Shell PLC (herefter: 'RDS') er en milepæl i klimatvister. For Holland er dette det næste skridt efter den banebrydende bekræftelse af Urgenda-dommen fra Højesteret, hvor staten blev beordret til at reducere sine emissioner i tråd med målene i Parisaftalen. For første gang er også et firma som RDS nu forpligtet til at tage skridt til at imødegå farlige klimaændringer. Denne artikel beskriver de vigtigste elementer og konsekvenser af denne afgørelse.
formaliteten
For det første er påstandens antagelighed vigtig. Inden en domstol kan indgå substansen i et civilretligt krav, skal kravet antages til realitetsbehandling. Retten fastslog, at kun de kollektive handlinger, der tjener interesserne for de nuværende og fremtidige generationer af hollandske statsborgere, kan antages. Disse handlinger, i modsætning til de handlinger, der tjener verdensbefolkningens interesser, havde en tilstrækkelig lignende interesse. Dette skyldes, at de konsekvenser, som hollandske borgere vil opleve af klimaændringerne, afviger i mindre grad end verdens befolkning som helhed. ActionAid repræsenterer ikke tilstrækkeligt den hollandske befolknings specifikke interesser med sit bredt formulerede globale mål. Derfor blev dets påstand afvist. De enkelte sagsøgere blev også afvist i deres krav, fordi de ikke har vist tilstrækkelig individuel interesse til at kunne antages ud over det kollektive krav.
Omstændighederne i sagen
Nu hvor nogle af de indgivne krav er blevet antaget til realitetsbehandling, kunne retten vurdere dem grundigt. For at tillade Milieudefensie's påstand om, at RDS er forpligtet til at opnå en nettoreduktion på 45%, måtte Retten først bestemme, at en sådan forpligtelse hviler på RDS. Dette skulle vurderes på baggrund af den uskrevne standard for pleje af kunst. 6: 162 DCC, hvor alle omstændigheder i sagen spiller en rolle. De omstændigheder, som Domstolen har taget i betragtning, omfattede følgende. RDS fastlægger koncernpolitikken for hele Shell-koncernen, som efterfølgende udføres af de andre virksomheder i koncernen. Shell-koncernen er sammen med sine leverandører og kunder ansvarlige for betydelige CO2-emissioner, som er højere end emissionerne fra en række stater, herunder Nederlandene. Disse emissioner fører til klimaændringer, hvis konsekvenser mærkes af hollandske beboere (f.eks. I deres helbred, men også som en fysisk risiko på grund af blandt andet stigende havniveauer).
Menneskerettigheder
Konsekvenserne af klimaændringer, som blandt andet hollandske borgere oplever, påvirker deres menneskerettigheder, især retten til liv og retten til uforstyrret familieliv. Selvom menneskerettigheder i princippet gælder mellem borgere og regeringen, og der derfor ikke er nogen direkte forpligtelse for virksomheder, skal virksomheder respektere disse rettigheder. Dette gælder også, hvis stater ikke beskytter mod krænkelser. Menneskerettigheder, som virksomheder skal respektere, er også inkluderet i blød lov instrumenter som f.eks FN vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, godkendt af RDS og OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder. Den fremherskende indsigt fra disse instrumenter bidrager til fortolkningen af den uskrevne standard for pleje, på grundlag af hvilken en forpligtelse for RDS kan påtages, ifølge retten.
Forpligtelse
Virksomhedernes forpligtelse til at respektere menneskerettighederne afhænger af, hvor alvorlig indvirkningen deres aktiviteter har på menneskerettighederne. Retten antog dette i tilfælde af RDS på baggrund af de ovenfor beskrevne fakta. Inden en sådan forpligtelse kan påtages sig, er det desuden vigtigt, at en virksomhed har tilstrækkelige muligheder og indflydelse til at forhindre overtrædelsen. Retten antog, at dette er tilfældet, fordi virksomheder har indflydelse inden for det hele værdikæde: både inden for virksomheden / koncernen selv gennem politikudformning og på kunder og leverandører gennem levering af produkter og tjenester. Fordi indflydelsen er størst inden for virksomheden selv, er RDS underlagt en forpligtelse til at opnå resultater. RDS skal gøre en indsats på vegne af leverandører og kunder.
Retten vurderede omfanget af denne forpligtelse som følger. I henhold til Parisaftalen og IPCC-rapporterne er den accepterede norm for global opvarmning begrænset til maksimalt 1.5 grader Celsius. Den påståede reduktion på 45%, med 2019 som 0, er ifølge retten tilstrækkeligt i overensstemmelse med reduktionsveje som foreslået af IPCC. Derfor kunne dette vedtages som en reduktionsforpligtelse. En sådan forpligtelse kan kun pålægges af retten, hvis RDS undlader eller truer med at undlade at opfylde denne forpligtelse. Retten oplyste, at sidstnævnte er tilfældet, da gruppepolitikken ikke er tilstrækkelig konkret til at udelukke en sådan trussel om brud.
Afgørelse og forsvar
Retten beordrede derfor RDS og de andre virksomheder inden for Shell-koncernen at begrænse eller begrænse den samlede årlige mængde af al CO2-emission til atmosfæren (Scope 1, 2 og 3) i forbindelse med Shell-koncernens forretningsaktiviteter og solgte energi- at bære produkter på en sådan måde, at dette volumen ved udgangen af året 2030 er blevet reduceret med mindst netto 45% sammenlignet med niveauet i år 2019. RDS's forsvar er af utilstrækkelig vægt til at forhindre denne ordre. For eksempel overvejede retten argumentet om perfekt erstatning, hvilket indebærer, at en anden vil overtage aktiviteterne i Shell-gruppen, hvis der pålægges en reduktionsforpligtelse, utilstrækkeligt bevist. Derudover fritager det forhold, at RDS ikke er eneansvarlig for klimaændringer, ikke RDS fra den tunge pligt til indsats og ansvar for at begrænse den globale opvarmning, som retten antager.
Effekter
Dette gør det også klart, hvilke konsekvenser denne afgørelse har for andre virksomheder. Hvis de er ansvarlige for en betydelig mængde emissioner (for eksempel andre olie- og gasselskaber), kan de også bringes til domstol og idømmes, hvis virksomheden gør utilstrækkelig indsats gennem sin politik for at begrænse disse emissioner. Denne ansvarsrisiko kræver en strengere emissionsreduktionspolitik i hele EU værdikæde, dvs. for virksomheden og koncernen selv såvel som for sine kunder og leverandører. For denne politik kan en lignende reduktion anvendes som reduktionsforpligtelsen over for RDS.
Den milepælsafgørelse i Milieudefensies klimasag mod RDS har vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for Shell Group, men også for andre virksomheder, der yder et væsentligt bidrag til klimaændringerne. Ikke desto mindre kan disse konsekvenser begrundes med det presserende behov for at forhindre farlige klimaforandringer. Har du spørgsmål om denne afgørelse og dens mulige konsekvenser for din virksomhed? Så kontakt venligst Law & More. Vores advokater er specialiseret i civilretlig lov og hjælper dig gerne.