Cryptocurrency: EU's og hollandske juridiske aspekter af den revolutionerende teknologi
Introduktion
Den verdensomspændende vækst og stigende popularitet af cryptocurrency har ført til spørgsmål om de lovgivningsmæssige aspekter af dette nye økonomiske fænomen. Virtuelle valutaer er udelukkende digitale og organiseret via et netværk kendt som en blockchain, som er en online-hovedbok, der holder en sikker registrering af hver transaktion alt sammen ét sted. Ingen kontrollerer blockchain, fordi disse kæder er decentraliserede på tværs af enhver computer, der har en Bitcoin-tegnebog. Dette betyder, at ingen enkelt institution kontrollerer netværket, hvilket naturligvis indebærer eksistensen af mange økonomiske og juridiske risici.
Blockchain-startups har taget Initial Coin Offerings (ICO'er) til sig som en måde at rejse tidlig kapital på. En ICO er et tilbud, hvorved en virksomhed kan sælge digitale tokens til offentligheden for at finansiere driften og nå andre forretningsmål. [1] ICO'er styres heller ikke af specifikke regler eller offentlige agenturer. Denne manglende regulering har givet anledning til bekymring over de potentielle risici, som investorer løber. Som et resultat er volatilitet blevet et problem. Desværre, hvis en investor mister penge under denne proces, har de ingen standardiserede fremgangsmåder til at inddrive de tabte penge.
Virtuelle valutaer på europæisk niveau
Risikoen forbundet med brugen af virtuel valuta øger EU's og dens institutioners behov for at regulere. Regulering på EU-plan er imidlertid ret kompliceret på grund af de ændrede EU-lovgivningsrammer og uoverensstemmelser i lovgivningen i medlemsstaterne.
I øjeblikket reguleres virtuelle valutaer ikke på EU-niveau og overvåges ikke eller overvåges nøje af nogen offentlig EU-myndighed, selvom deltagelse i disse ordninger udsætter brugerne for kredit-, likviditets-, operationelle og juridiske risici. Dette betyder, at de nationale myndigheder skal overveje, om de agter at anerkende eller formalisere og regulere cryptocurrency.
Virtuelle valutaer i Holland
I henhold til den hollandske finanstilsynslov (FSA) repræsenterer elektroniske penge en pengeværdi, der opbevares elektronisk eller magnetisk. Denne monetære værdi er beregnet til at blive brugt til at udføre betalingstransaktioner og kan bruges til at foretage betalinger til andre parter end den, der har udstedt de elektroniske penge. [2] Virtuelle valutaer kan ikke defineres som elektroniske penge, fordi ikke alle juridiske kriterier er opfyldt. Hvis kryptokurrency ikke kan defineres lovligt som penge eller elektroniske penge, hvad kan det så defineres? I forbindelse med den hollandske finanstilsynslov er kryptokurrency bare et udvekslingsmiddel. Alle har frihed til at engagere sig i byttehandel, derfor kræves ikke tilladelse i form af en licens. Finansministeren oplyste, at revisionen af den formelle juridiske definition af elektroniske penge endnu ikke er ønskelig i betragtning af bitcoins begrænsede rækkevidde, relativt lave acceptniveau og begrænsede forhold til realøkonomien. Han understregede, at forbrugeren alene er ansvarlig for deres anvendelse. [3]
Ifølge den nederlandske distriktsdomstol (Overijssel) og den hollandske finansminister har en virtuel valuta, såsom Bitcoin, status som et udvekslingsmiddel. [4] I appel fandt den hollandske domstol, at bitcoins kan kvalificeres som solgte objekter, jf. Artikel 7:36 i DCC. Den hollandske appelret erklærede også, at bitcoins ikke kan kvalificeres som lovligt betalingsmiddel, men kun som et udvekslingsmiddel. I modsætning hertil fastslog EF-Domstolen, at bitcoins skulle behandles som et betalingsmiddel, hvilket indirekte tyder på, at bitcoins ligner det lovlige betalingsmiddel. [5]
Konklusion
På grund af den kompleksitet, der involverer regulering af cryptocurrencies, kan det antages, at EU-Domstolen skal involveres i afklaringen af terminologien. For de medlemsstater, der har valgt at tilpasse terminologien anderledes end EU-lovgivningen, kan vanskelighederne opstå i forbindelse med fortolkning i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Ud fra dette perspektiv er det nødvendigt at anbefale medlemsstaterne, at de følger EU-lovgivningsterminologien, mens de implementerer lovgivningen i den nationale lovgivning.
Den komplette version af denne hvidbog er tilgængelig via dette link.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer efter at have læst denne artikel, er du velkommen til at kontakte mr. Maxim Hodak, advokat kl Law & More via maxim.hodak@lawandmore.nl, eller mr. Tom Meevis, advokat kl Law & More via tom.meevis@lawandmore.nl, eller ring på +31 (0)40-3690680.
[1] C. Bovaird, ICO vs. IPO: Hvad er forskellen ?, Bitcoin Market Journal september 2017.
[2] Finanstilsynsloven, afsnit 1: 1
[3] Ministerie van Finansieringer, Beantwoording af kamervragen over brug af en visning på nye digitale betalingsmidler som bitcoin, december 2013.
[4] ECLI: NL: RBOVE: 2014: 2667.
[5] ECLI: EU: C: 2015: 718.