På grund af flere højt profilerede straffesager, der er opstået i det forløbne år, er den mistænkte ret til at tie stille endnu en gang i lyset. Med ofre og pårørende for kriminelle handlinger er den mistænkte ret til at tie stille under ild, hvilket er forståeligt. Sidste år førte for eksempel den vedvarende tavshed af den mistænkte for flere ”insulinmord” i plejehjem til ældre til frustration og irritation blandt de pårørende, som selvfølgelig ville vide, hvad der skete. Den mistænkte påberåber sig konstant sin ret til at være tavs ved Rotterdam tingret. I det lange løb irriterede dette også dommerne, som ikke desto mindre fortsatte med at forsøge at få den mistænkte til at arbejde.
Artikel 29 i strafferetsplejeloven
Der er forskellige grunde til, at mistænkte, ofte på deres advokats råd, påberåber sig deres ret til at tie. For eksempel kan dette være rent strategiske eller psykologiske årsager, men det sker også, at den mistænkte frygter konsekvenserne inden for det kriminelle miljø. Uanset årsagen tilhører retten til at tie stille enhver mistænkt. Det er en klassisk ret for en civil, siden 1926 er blevet fastlagt i artikel 29 i straffeprocedurkoden og skal derfor respekteres. Denne ret er baseret på princippet om, at den mistænkte ikke behøver at samarbejde med sin egen overbevisning og ikke kan tvinges til at gøre det: 'Den mistænkte er ikke forpligtet til at svare.' Inspirationen til dette er forbuddet mod tortur.
Hvis den mistænkte anvender denne ret, kan han derved forhindre, at hans erklæring betragtes som upålidelig og upålidelig, for eksempel fordi den afviger fra, hvad andre har udtalt, eller fra hvad der er inkluderet i sagsmappen. Hvis den mistænkte forbliver tavs i begyndelsen, og hans erklæring senere er indpasset i de andre erklæringer og sagen, øger han chancen for, at han vil blive troet af dommeren. Brug af retten til at være tavs kan også være en god strategi, hvis den mistænkte ikke er i stand til at give et rimeligt svar på spørgsmål fra for eksempel politiet. Når alt kommer til alt, kan en erklæring altid afgives sent i retten.
Denne strategi er dog ikke uden risici. Den mistænkte skal også være opmærksom på dette. Hvis den mistænkte arresteres og sættes i frihedsberøvelse, kan appellen til retten til at tie stille betyde, at der stadig er en grund til efterforskning for politiet og de retslige myndigheder, på grundlag af hvilken den forsøgte tilbageholdelse for den mistænkte fortsætter. Det er derfor muligt, at den mistænkte muligvis bliver nødt til at forblive i forældremyndighed tilbage på grund af hans tavshed, end hvis han havde afgivet en erklæring. Det er endvidere muligt, at efter en afskedigelse af sagen eller en frigivelse af den mistænkte, får den mistænkte ikke erstatning, hvis han selv har skylden for fortsættelsen af forsætets tilbageholdelse. Et sådant erstatningskrav er allerede blevet afvist af denne grund flere gange.
Når han først er i retten, er tavshed heller ikke uden konsekvenser for den mistænkte. Når alt kommer til alt kan en dommer tage tavshed i betragtning i sin dom, hvis en mistænkt ikke giver nogen åbenhed, både i beviserklæringen og i dommen. Ifølge den hollandske højesteret kan mistænkelighedens tavshed endda bidrage til overbevisningen, hvis der er nok bevis, og den mistænkte ikke har givet nogen yderligere forklaring. Når alt kommer til alt, kan den mistænkte tavshed forstås og forklares af dommeren som følger: “Den mistænkte har altid været tavse om sit engagement (…) og har derfor ikke taget ansvar for, hvad han har gjort.” Inden for rammerne af dommen kan den mistænkte bebrejdes for hans tavshed om, at han ikke har omvendt eller beklaget sin handling. Hvorvidt dommerne tager hensyn til brug af retten til at tie uden hensyn til straffen, afhænger af dommerens personlige vurdering og kan derfor variere pr. Dommer.
Brug af retten til at være tavs kan have fordele for den mistænkte, men det er bestemt ikke uden risiko. Det er rigtigt, at den mistænkte ret til at tie skal respekteres. Når det drejer sig om en retssag, betragter dommerne imidlertid i stigende grad stilheden af mistænkte til deres egen ulempe. Når alt kommer til alt er den mistænkte ret til at tie stille i praksis regelmæssigt i strid med den stigende rolle i straffesager og vigtigheden af ofre, overlevende pårørende eller samfund med klare svar på spørgsmålene.
Hvorvidt det er klogt i din sag at gøre brug af retten til at være tavs under politiets høring eller under høringen afhænger af omstændighederne i sagen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter en kriminel advokat, inden du beslutter dig for retten til at tie. Law & More advokater er specialiserede i strafferet og giver gerne råd og / eller assistance. Er du et offer eller den overlevende pårørende, og har du spørgsmål om retten til at tie? Selv da Law & Moreadvokater er klar til dig.