Narkotikalovsovertrædelser i Holland: straffe, anholdelse og dit forsvar

Kort sagt: Narkotikalovsovertrædelser i Holland retsforfølges i henhold til opiumloven (Opiumwet), som opdeler stoffer i liste I (hårde stoffer) og liste II (bløde stoffer). Brug af et stof er ikke en lovovertrædelse i sig selv, men det er besiddelse, produktion, handel med, transport, import og eksport af det. Tolerancepolitikken (gedoogbeleid) er en retsforfølgningspolitik, ikke en juridisk rettighed. Efter en anholdelse kan politiet holde dig i op til ni timer, efterfulgt af op til to gange tre dage i politiets varetægt, før en dommer gennemgår sagen.

Hvis du er mistænkt for en narkotikaforbrydelse i Holland, afhænger sigtelsen af ​​stoffet, mængden og din rolle. Tolerancepolitikken for små mængder bløde stoffer ændrer ikke på dette: den er kun bindende for den offentlige anklagemyndighed (Openbaar Ministerie, OM) og kan tilsidesættes.

Der gælder to sæt regler samtidig. Opiumloven angiver, hvad der er forbudt, og hvor hårdt det straffes. Strafferetsplejeloven (Wetboek van Strafvordering, Sv) regulerer anholdelse, varetægtsfængslingsfrister og retssagen.

Hvad forbyder opiumsloven?

Opiumloven forbyder næsten enhver handling, der involverer et opført stof, undtagen selve brugen. Den væsentligste forseelse i praksis er at have stoffet til stede (aangezien hebben), hvilket ikke kræver ejerskab.

Liste I indeholder stoffer med en uacceptabel sundhedsrisiko, såsom kokain, heroin, MDMA, amfetamin og LSD. Liste II indeholder cannabisprodukter og visse beroligende midler. Artikel 2 i loven angiver de forbudte handlinger for liste I, og artikel 3 gør det samme for liste II: fremstilling, forarbejdning, salg, levering, levering, transport, fremstilling, import, eksport og have stoffet til stede. For cannabis er dyrkning også forbudt.

Hvorfor er brug ikke en forbrydelse?

Hollandsk politik behandler stofbrug primært som et folkesundhedsproblem, så loven udelukker bevidst brugen af ​​sig selv. En bruger har dog næsten altid stoffet på sig, og det er en lovovertrædelse at have det.

Tolerancepolitikken mindsker denne kløft for små mængder bløde stoffer. Den er fastlagt i retsforfølgningsretningslinjen for opiumloven (Aanwijzing Opiumwet), ikke i selve loven, og den anvendes strengere i nogle regioner end i andre.

Vores guide til hollandsk narkotikalovgivning beskriver listerne og politikken i sin helhed. Artiklen om besiddelse af stoffer og virkeligheden bag tolerancepolitikken forklarer, hvor grænsen mellem tolereret og retsforfulgt egentlig går, og cannabisdyrkning og strafferet omhandler dyrkning.

Hvilke straffe fastsætter opiumsloven?

Forbrydelser mod hårde stoffer har en maksimumsstraf på op til tolv år, mens forbrydelser mod bløde stoffer har en maksimumsstraf på seks år. Disse er lofter, ikke toldsatser.

For liste I-stoffer medfører forsætlig besiddelse af stoffet en maksimumsstraf på seks års fængsel. Forsætlig salg, levering, levering, transport eller fremstilling af stoffet medfører en maksimumsstraf på otte år, og import eller eksport maksimalt tolv år (artikel 10 i opiumloven). Hvis mængden er lille og tydeligvis beregnet til personlig brug, falder maksimumsstrafen til et år.

For stoffer på liste II har den almindelige forsætlige lovovertrædelse op til to år, import eller eksport op til fire år. Hvor dyrkning eller handel udføres professionelt eller kommercielt, eller vedrører en stor mængde, er den maksimale straf seks år (artikel 11 i opiumloven).

Kan man blive retsforfulgt, når der ikke er fundet narkotika?

Ja. Artikel 10a i opiumloven straffer handlinger, der forbereder de tungere liste I-forbrydelser, med en maksimumstraf på seks år.

Eksempler er køb af udstyr eller kemikalier til et laboratorium, leje af lokaler til produktion eller besiddelse af penge beregnet til en narkotikahandel. Anklagemyndigheden skal vise, at handlingerne havde til formål at forberede eller fremme en alvorlig liste I-forbrydelse.

Hvordan afgør en domstol den faktiske straf?

Retten ser på de retningslinjer for strafudmåling, som retsvæsenet anvender, og på dine personlige forhold. De fleste lovovertrædelser i forbindelse med opiumsloven kan også straffes med en bøde af femte kategori i henhold til artikel 23 i den hollandske straffelov (Wetboek van Strafrecht, Sr), et beløb, der indekseres med jævne mellemrum.

Hvordan domstolene når frem til en straf, forklares i vores artikel om, hvordan hollandsk strafudmåling fungerer.

Hvor længe kan man være tilbageholdt efter en anholdelse?

Politiet kan tilbageholde dig til afhøring i op til ni timer, hvorefter politiets varetægt kan følge i op til to gange tre dage. Du skal fremstilles for den undersøgende dommer inden for tre dage og atten timer efter anholdelsen.

Timerne mellem midnat og klokken ni om morgenen tæller ikke med i ni-timersperioden. Hvis der er behov for mere tid, kan en assisterende offentlig anklager beordre politiets varetægt (inverzekeringstelling) i tre dage, som anklageren kan forlænge én gang med tre dage. Undersøgelsesdommeren (rechter-commissaris) vurderer derefter, om anholdelsen og varetægtsfængslingen var lovlig, og kan beordre din øjeblikkelige løsladelse.

Hvad sker der, hvis varetægtsfængslingen fortsætter?

Undersøgelsesdommeren kan beordre varetægtsfængsling (bewaring) i fjorten dage. Derefter kan retten beordre fortsat varetægtsfængsling (gevangenhouding) i op til halvfems dage.

Varetægtsfængsling er kun mulig for lovovertrædelser med en lovbestemt maksimumsstraf på fire år eller mere, eller for specifikt anførte lovovertrædelser (artikel 67 Sv). Det kræver også en retlig grund, såsom risiko for flugt, risiko for gentagelsesforbrydelse eller efterforskningens interesser (artikel 67a Sv). Du kan bestride både grunden og nødvendigheden ved hver høring.

Hvad er dine rettigheder under politiafhøringen?

Du har ret til at tie stille og ret til at konsultere en advokat før og under den første politiafhøring. Betjenten skal advare dig, inden afhøringen påbegyndes (artikel 29 i Sv).

Retten til en advokat under afhøringen har været fastsat i strafferetsplejeloven siden 1. marts 2017. Hvis du bliver anbragt i politiets varetægt, tildeles der automatisk en advokat på vagt, og du kan erstatte denne med en advokat efter eget valg. Hvis du ikke taler hollandsk godt nok, skal der stilles en tolk til rådighed uden omkostninger.

Disse rettigheder er meget vigtige i narkotikasager. Når stoffet er blevet analyseret, er det sjældent omstridt. Mange sager drejer sig i stedet om, hvad den mistænkte sagde i de første timer om en pakke, en bil, et opbevaringsrum eller et sæt nøgler. En forklaring givet uden rådgivning, før man har set sagen, er svær at korrigere senere.

Der er ingen generel forpligtelse til at give politiet adgangskoden til din telefon. Vores artikler om, hvornår du formelt er mistænkt , og hvornår du har brug for en forsvarsadvokat, forklarer dette mere detaljeret.

Hvordan kan sagen ende?

Anklagemyndigheden kan droppe sagen, pålægge en bødeforelæggelse eller indkalde dig til retten. Hvilken vej der vælges, afhænger af beviserne, forseelsens alvor og din historik.

Afskedigelse

Anklageren kan afvise sagen, fordi beviserne er utilstrækkelige (en teknisk afvisning) eller af politiske grunde i henhold til artikel 167 Sv. En politisk afvisning følger undertiden med betingelser.

Straffeordre

For lovovertrædelser med en lovbestemt maksimumsstraf på op til seks år kan anklagemyndigheden udstede en straffeordre (strafbeschikking) uden dommer. Anklagemyndigheden kan pålægge en bøde, samfundstjeneste eller frakendelse af kørekortet.

En straffeordre tæller som en skyldskendelse og registreres i retssystemet, så det er ofte en fejltagelse at acceptere en af ​​bekvemmelighedsgrunde. Du har fjorten dage til at indgive en indsigelse (verzet) i henhold til artikel 257e Sv, hvorefter sagen går til retten.

Stævning

Hvis du bliver indkaldt, går lettere sager til en enkelt dommer (politierechter), som kan idømme højst et års fængsel. Tungere sager går til et panel med tre dommere.

Du kan appellere en dom inden for fjorten dage. En kassationsappel til Højesteret (Hoge Raad) skal også indgives inden for fjorten dage efter appeldommen.

Hvor starter et forsvar i en narkotikasag?

Et forsvar starter med sagsakterne, ikke med substansen. Tre spørgsmål dukker op igen og igen: Var ransagningen lovlig, er substansen det, der står i anklagen, og vidste du om det og havde du kontrol over det?

Var ransagningen lovlig?

Artikel 9 i opiumsloven giver udpegede betjente deres egne beføjelser til at trænge ind i lokaler og ransage køretøjer og bagage. Et centralt spørgsmål er, om der var en rimelig mistanke på tidspunktet for ransagningen, hvilket retten vurderer på baggrund af de officielle rapporter.

Er stoffet det, som ladningen siger, det er?

Både mængden og sammensætningen af ​​stoffet bestemmer, hvilken artikel i opiumsloven der gælder, og hvilket maksimumsbeløb retten kan pålægge. Kæden fra beslaglæggelse til laboratorierapport skal være intakt, og fejl i vejning, prøveudtagning eller registrering kan ændre sigtelsen.

Kendte du til stofferne og havde du kontrol over dem?

Det kræver en vis viden og evne til at bortskaffe narkotika at have dem. Dette er ofte det centrale problem, når noget findes i en delebil, et fremlejet værelse eller en pakke adresseret til en anden.

En person, der låner en bil uden at vide, at der er gemt narkotika i den, har dem ikke til stede i juridisk forstand. Retten ser på alle omstændigheder, såsom fingeraftryk, udsagn og beskeder, for at afgøre, om kendskab kan bevises.

Hvad hvis undersøgelsen indeholdt proceduremæssige mangler?

Hvis der var en proceduremæssig mangel i efterforskningen, kan retten pålægge den konsekvenser i henhold til artikel 359a Sv. Disse spænder fra strafnedsættelse til bevisudelukkelse og i særlige tilfælde afvisning af anklagemyndigheden.

Højesteret sætter en høj tærskel: Forsvaret skal identificere manglen, den interesse, der blev skadet, og den lidte ulempe, og skal rejse dette på et tidligt tidspunkt. Bevismateriale kommer i stigende grad fra aflyttede kommunikationer og fra data indhentet i udlandet fra krypterede beskedtjenester. Bevismaterialets lovlighed og pålidelighed kan anfægtes, men kun på baggrund af den konkrete sag.

Hvad følger efter en domfældelse?

En domfældelse kan efterfølges af en konfiskationsordre for udbyttet fra lovovertrædelsen, konfiskation af beslaglagte genstande og konsekvenser for din vandelsattest, opholdstilladelse og kørekort.

Anklageren kan fremsætte en separat begæring om konfiskation (ontnemingsvordering) i henhold til artikel 36e Sr for at inddrive det anslåede udbytte fra en forbrydelse. Denne begæring behandles i sin egen procedure og kræver i praksis, at du redegør for dine aktiver og pengestrømme. Beslaglagte genstande såsom køretøjer, telefoner og penge kan konfiskeres eller tages ud af omløb.

En domfældelse registreres i det retslige dokumentationssystem. Dette påvirker en vandelsattest, som forklaret i vores artikel om VOG for internationale udlændinge , og muligvis din ret til at opholde dig i Holland, som omtales i en straffedom og din opholdstilladelse . Hvor der er tale om kørsel, se narkotika og kørsel.

Kan borgmesteren lukke dit hjem eller din virksomhed?

Ja. I henhold til artikel 13b i opiumloven kan borgmesteren lukke et hjem eller en virksomhed, hvor der findes narkotika beregnet til handel, eller hvor forberedende handlinger finder sted. Dette afhænger ikke af en domfældelse eller endda en retsforfølgning.

En lukning er en administrativ afgørelse i henhold til den almindelige forvaltningslov (Algemene wet bestuursrecht, Awb). Du kan anfægte den ved at indgive en indsigelse inden for seks uger, og du kan anmode forvaltningsdomstolen om en foreløbig foranstaltning for at forhindre lukningen, mens indsigelsen løber. Lejere risikerer også at miste deres lejemål, så straffesagen og lukningsbegæringen skal behandles sammen.

Hvad skal du gøre, hvis du er mistænkt?

Sig, at du ønsker en advokat, og vent, indtil du har talt med en, før du besvarer spørgsmål. Skriv derefter tidspunkterne for anholdelsen, ransagningen og hver afhøring ned, og gem den skriftlige meddelelse om beslaglæggelse af alt, der er taget fra dig.

Bed din advokat om at anmode om sagsakterne. Efterforskningsanmodninger til undersøgelsesdommeren bør fremsættes i god tid; anmodninger fremsat kort før retsmødet vil sandsynligvis blive afvist. Hvis du ikke kan betale en advokat privat, er der mulighed for subsidieret retshjælp via Retshjælpsnævnet (Raad voor Rechtsbijstand). Vores artikel om, hvad en strafferetsadvokat koster i Holland, forklarer, hvordan det fungerer.

Lovteksten til opiumloven er tilgængelig på wetten.overheid.nl , og OM forklarer sin tilgang til narkotikakriminalitet på om.nl.

Hvad kan vi gøre for dig i en sag om narkotikaforbrydelse?

Vores strafferetsteamet in Eindhoven og Amsterdam forsvarer klienter i sager om opiumsloven fra den første politiafhøring til appel.

• Vi hjælper dig før og under politiafhøringen og rådgiver dig om, hvorvidt du skal afgive en forklaring.
• Vi bestrider politiets varetægt og varetægtsfængsling for undersøgelsesdommeren og retten.
• Vi anmoder om sagens akter og tester søgningen, laboratorierapporten og beviserne for viden og kontrol.
• Vi indgiver en indsigelse mod en bødeordre inden for fjorten dages frist.
• Vi håndterer konfiskationskravet i henhold til artikel 36e Sr sideløbende med straffesagen.
• Vi indgiver indsigelse mod en lukning i henhold til artikel 13b i opiumloven inden for seks uger og anmoder om en midlertidig foranstaltning.

Resumé

• Opiumloven forbyder besiddelse, produktion, handel med, transport, import og eksport af narkotika; brug i sig selv er ikke en lovovertrædelse.
• Maksimale straffe er op til tolv år for hårde stoffer og seks år for bløde stoffer; tolerancepolitikken er ikke en juridisk rettighed.
• Efter en anholdelse kan du blive tilbageholdt i ni timer plus op til seks dages politivaring, før den undersøgende dommer gennemgår din sag.
• Du har ret til at tie stille og til at konsultere en advokat før og under politiafhøringen.
• Fristerne er korte: fjorten dage til at gøre indsigelse mod en bødeordre eller anke, seks uger til at gøre indsigelse mod en lukningsforbud.

Ofte stillede spørgsmål