Fra olie til brint: Hvordan regulerer hollandsk lov energiomstillingen?

De juridiske rammer for den hollandske energiomstilling ændrede sig fundamentalt den 1. januar 2026, da energiloven ( Energiewet ) trådte i kraft og erstattede elloven fra 1998 og gasloven med én enkelt lov. Den regulerer energisystemet som helhed: markedsroller, tilslutning og transport, systemoperatørernes pligter, energidata og slutbrugerens position, herunder energideling og aktive kunder.

Brint er delvist inden for denne ramme og delvist i en separat ramme. På europæisk plan fastsætter markedet for brint og dekarboniseret gas regler for brintnetværk, tredjepartsadgang og adskillelse, som medlemslandene skal implementere i national lovgivning. I Holland er et nationalt brintnetværk ved at blive bygget af en udpeget operatør med reguleret adgang. Sideløbende med dette gælder de instrumenter, der afgør, om et projekt rent faktisk gennemføres: tilladelsen i henhold til miljø- og planlægningsloven ( Omgevingswet ), tilslutnings- og transportkapacitet på et overbelastet net, tilskudsordninger og de statsstøtteregler, der begrænser dem.

For en virksomhed er der tre spørgsmål, der afgør gennemførligheden, og de er juridiske spørgsmål, før de er tekniske. Kan man opnå en forbindelse og transportkapacitet, og inden for hvilken tidsramme? Hvilke tilladelser har man brug for, og hvem udsteder dem? Og passer den planlagte kontraktstruktur (en aftagsaftale, en elkøbsaftale eller et joint venture) til parternes regulatoriske position?

Nedenfor beskriver vi rammerne, som de ser ud i september 2026, hvad energiloven ændrede, hvor brintreguleringen er på vej hen, og hvad en projektudvikler skal afklare, før han forpligter sig til kapital.

Kort sagt: hvilke regler gælder for et energiomstillingsprojekt?

Flere lag gælder på én gang: EU-retten, energiloven, miljø- og planlægningsloven og tilskudsreglerne. Tabellen viser de vigtigste instrumenter og deres status.

Hvorfor er skiftet fra olie til brint et juridisk spørgsmål?

Fordi brint kun bliver et reelt alternativ, når loven gør det muligt at producere, transportere og sælge det, og når reglerne gør ren brint kommercielt levedygtig. Teknologien findes; de juridiske rammer bestemmer tempoet.

Brint anvendes allerede i stor skala i hollandsk industri, for eksempel i raffinaderier og gødningsproduktion, men næsten alt er fremstillet af naturgas. Omstillingen handler om at erstatte den "grå" brint med brint produceret ved elektrolyse fra vedvarende elektricitet, og om at bruge brint, hvor elektrificering er vanskelig, såsom højtemperaturprocesser, tung transport og skibsfart.

Hvorfor har energiomstillingen brug for lovgivning?

Klimaloven fastsætter bindende nationale mål: 55 % færre drivhusgasemissioner i 2030 end i 1990 og klimaneutralitet i 2050. Regeringen anser en reduktion på 90 % inden 2040 for et logisk mellemtrin. Disse mål binder ikke virksomhederne direkte, men de driver de politiske instrumenter, der gør: EU's emissionshandelssystem (EU ETS), støtteordninger, tilladelsesbetingelser og forpligtelser til at bruge vedvarende brændstoffer.

Tre motiver går op i denne politik:

• reduktion af kulstofemissioner for at nå de nationale og EU's klimamål;
• forbedring af energisikkerheden ved at mindske afhængigheden af ​​importerede fossile brændstoffer;
• at bevare industrien i Holland ved at give den en vej til lavemissionsproduktion.

Brint som energibærer

Brint kan lagre og transportere energi, og det kan tjene som råmateriale. Produceret ved elektrolyse med vind- eller solenergi udleder det ingen kuldioxid på produktionsstedet. I henhold til EU-lovgivningen tæller sådan brint kun som et vedvarende brændstof af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO), hvis det opfylder strenge betingelser for den anvendte elektricitet, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2023/1184, og opnår mindst 70 % drivhusgasbesparelser i henhold til delegeret forordning (EU) 2023/1185.

Disse betingelser har kommercielt betydning. Hvorvidt brint kvalificerer som en RFNBO (Regional Natural Fuel Organization) afgør, om det tæller med i målene for industri og transport, og dermed hvad en køber er villig til at betale for det. Et projekt, der ikke kan bevise overholdelse af additionalitets- og korrelationsreglerne, sælger et andet produkt.

Hvad ændrede sig med energiloven den 1. januar 2026?

Energiloven samler reglerne for elektricitet og gas i én lov og implementerer EU's elmarkedsregler. For virksomheder vedrører de mest synlige ændringer tilslutninger, energideling, data og forbrugerbeskyttelse.

Én handling for hele energisystemet

Elloven fra 1998 og gasloven fra 2000 eksisterer ikke længere. Deres indhold er blevet omorganiseret i energiloven og energibeslutningen . Terminologien følger EU-retten: netoperatører kaldes nu systemoperatører ( systembeheerders ). Mange detaljerede regler, herunder tariffer og tekniske betingelser, er fastsat af Forbruger- og Markedsmyndigheden (ACM) i bekendtgørelser.

Forbindelser og transportkapacitet

En systemoperatør er ikke længere forpligtet til at tilslutte en kunde med det samme, hvor der ikke er transportkapacitet, men skal være transparent omkring, hvornår en tilslutning kan etableres. I praksis kodificerer dette, hvad der allerede var virkeligheden i store dele af landet: en anmodning om en stor tilslutning kan betyde ventetid i årevis.

Energideling og aktive kunder

Husholdninger og virksomheder kan producere, lagre og dele energi sammen, for eksempel i et energifællesskab, uden en traditionel leverandør imellem. Aktive kunder, der producerer og sælger deres egen elektricitet, får en klarere juridisk position. For erhvervsparker åbner dette op for at dele kapacitet og energi lokalt.

Data- og forbrugerbeskyttelse

Energiloven indfører en ramme for deling af energidata med en central dataudvekslingsenhed og styrker forbrugerbeskyttelsen: mere gennemsigtighed om priser, regler for dynamiske kontrakter og strengere tilsyn med leverandører fra ACM.

Hvordan er brint reguleret i Holland?

Primært gennem EU-lovgivning, som stadig skal være fuldt implementeret, kombineret med en national netværksoperatør udpeget af regeringen. Indtil implementeringen er fuldført, er nogle spørgsmål om adgang og takster stadig uafklarede.

EU's pakke om markedet for brint og dekarboniseret gas

Direktiv (EU) 2024/1788 og forordning (EU) 2024/1789 fastsætter fælles regler for markederne for vedvarende gas, naturgas og brint. De dækker regulering af brintnet, tredjepartsadgang, adskillelse af netdrift fra produktion og forsyning samt certificering af lavkulstofbrint.

Medlemsstaterne skulle have gennemført direktivet senest den 5. august 2026. Den 25. september 2026 sendte Europa-Kommissionen åbningsskrivelser til 26 medlemsstater, herunder Nederlandene, for manglende meddelelse om fuld gennemførelse. Nederlandene har nu to måneder til at svare. Indtil de nationale regler er på plads, bør kontrakterne give mulighed for ændringer i reguleringssystemet.

Det nationale brintnetværk

Regeringen har udpeget Hynetwork Services, et datterselskab af Gasunie, til at udvikle det nationale brintnetværk, primært ved at genbruge eksisterende gasrørledninger. Ifølge Gasunies opdaterede udrulningsplan ligger den første sektion i Rotterdams havneområde. Forbindelser i nord, Nordsøkanalen og sydvest følger i perioden frem til 2030. Limburg og forbindelserne mellem industriklyngerne, herunder Delta Rhin-korridoren, er planlagt til 2031 til 2033.

For en producent eller bruger er timingen af ​​netværket i deres region derfor en central planlægningsfaktor. Transportaftaler og takster er reguleret, og reglerne vil blive strammet, når EU-pakken er implementeret.

Mål for vedvarende brint

Det reviderede direktiv om vedvarende energi (RED III) kræver, at 42 % af den brint, der anvendes i industrien, skal være vedvarende (RFNBO) inden 2030 og 60 % inden 2035. For transport er der et kombineret mål for avancerede biobrændstoffer og RFNBO'er med et separat minimum for RFNBO'er.

Medlemsstaterne skal omsætte disse mål til nationale forpligtelser. For industrielle brugere af brint vil den måde, Nederlandene gør dette på, for eksempel gennem en forpligtelse for brugere eller leverandører, afgøre, hvor meget vedvarende brint de skal købe. Det gør langsigtede aftagsaftaler attraktive, men også risikable, hvis detaljerne ændrer sig.

Hvilke tilladelser kræver et brint- eller energiprojekt?

Normalt en miljø- og planlægningstilladelse ( omgivelsestilladelse ) i henhold til miljø- og planlægningsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Afhængigt af projektets størrelse og placering er kommunen, provinsen eller ministeren den kompetente myndighed.

En elektrolysør, et lageranlæg eller en tankstation kræver typisk en tilladelse til byggeri og til en miljøskadelig aktivitet ( milieubelastende activiteit ). Miljøkvalitetsbekendtgørelsen ( Besluit kwaliteit leefomgeving ) indeholder regler om ekstern sikkerhed, der er vigtige for brint, fordi det er brandfarligt og opbevares under tryk. Brancheretningslinjer, såsom PGS-publikationerne om farlige stoffer, bruges ofte til at give indhold til disse regler.

Kvælstofaflejring

Kvælstof er fortsat en stor hindring for byggeprojekter nær beskyttede Natura 2000-områder. Den 2. november 2022 afgjorde Statsrådet ( Raad van State ) i Porthos-sagen, at den generelle undtagelse for kvælstofemissioner under byggeri ikke længere kunne anvendes (ECLI:NL:RVS:2022:3159). Siden da skal byggeemissioner vurderes for hvert projekt, hvilket kan øge tid og omkostninger.

Store projekter

For infrastruktur af national betydning, såsom rørledninger og store netforbindelser, kan regeringen anvende en projektbeslutning ( projectbesluit ) i henhold til miljø- og planlægningsloven. Den koncentrerer beslutningstagningen, men proceduren omfatter stadig deltagelse og mulighed for at klage til Statsrådet.

Hvordan håndterer du overbelastning af nettet?

Ved at behandle netkapacitet som et juridisk og kontraktligt spørgsmål fra dag ét. I overbelastede områder kan en tilslutning eller ekstra transportkapacitet tage år, og energiloven ændrer ikke på det.

Siden den 1. oktober 2024 kan systemoperatører prioritere bestemte brugere under ACM's prioriteringsramme. Den første kategori er brugere, der reducerer belastningen på nettet. Derefter kommer sikkerhed (såsom redningstjenester, sundhedspleje og vandforvaltning) og basale behov (såsom uddannelse, drikkevand og bolig). Andre brugere følger i den rækkefølge, de anvendes. ACM har siden offentliggjort en opdateret version af denne ramme.

Alternativer omfatter fleksible eller ikke-faste transportkontrakter, hvor systemoperatøren kan begrænse din brug i travle perioder til gengæld for tidligere adgang, og gruppekontrakter, hvor flere virksomheder deler kapacitet. Sådanne kontrakter bestemmer, hvor mange driftstimer en elektrolysør rent faktisk kan køre, hvilket direkte påvirker forretningsplanen.

Hvilken rolle spiller subsidier og statsstøtte?

En afgørende en: De fleste grønne brintprojekter er endnu ikke levedygtige uden offentlig støtte. Enhver subsidie ​​skal dog overholde EU's statsstøtteregler.

De vigtigste hollandske ordninger er SDE++ ( Stimulering Duurzame Energieproductie en Klimaattransitie ), som kompenserer for forskellen mellem omkostningerne ved lavkulstofteknologi og markedsprisen, og ordningen for opskalering af vedvarende brintproduktion gennem elektrolyse (OWE), der forvaltes af det hollandske erhvervsagentur (RVO). I april 2024 annoncerede regeringen, at syv projekter ville modtage tilskud under den første OWE-runde. På EU-niveau er der auktioner fra Den Europæiske Brintbank og projekter af fælles europæisk interesse (IPCEI).

Statsstøttereglerne, herunder Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (CEEG), begrænser, hvor meget støtte et projekt kan modtage. En tilskudsbeslutning indeholder altid betingelser, såsom frister for realisering og rapporteringsforpligtelser. Hvis du ikke overholder disse, kan tilskuddet reduceres eller kræves tilbagebetalt.

Carbon prissætning

Industrianlæg falder ind under EU ETS, hvor der skal betales en pris for hvert ton udledt CO2. Derudover indførte Holland en national CO2-afgift for industrien i 2021. I 2026 annoncerede regeringen, at den helt vil afskaffe denne afgift for at styrke den energiintensive industris konkurrenceevne. Tjek lovgivningens aktuelle status, før du indarbejder den i en business case.

Hvad betyder dette for kontrakter?

Kontrakter i brintkæden skal allokere risici, som loven endnu ikke har afklaret: regulatoriske ændringer, forsinkelser i elnettet og certificering. En standard leveringskontrakt dækker ikke disse risici.

I aftagsaftaler, elkøbsaftaler (PPA'er) og joint ventures lægger vi særlig vægt på:

• Certificering: hvem garanterer, at brinten kvalificerer som RFNBO, og hvad sker der, hvis certificeringen mislykkes.
• Lovændring: hvordan prisen eller forpligtelserne ændrer sig, når implementeringen af ​​EU-pakken eller den nationale RFNBO-forpligtelse udvikler sig anderledes end forventet.
• Net- og netværksrisiko: konsekvenserne af en sen tilslutning til elnettet eller brintnettet.
• Volumen og take-or-pay: minimumskøbsforpligtelser og hvad der sker, hvis produktionen eller efterspørgslen falder.
• Force majeure og vanskeligheder: i hollandsk ret, uforudsete omstændigheder (uforudsete omstændigheder, Artikel 6:258 i den hollandske borgerlige lovbog) tillader retten at ændre en kontrakt, men kun i ekstraordinære tilfælde; en klar kontraktbestemmelse giver mere sikkerhed.
• Oprindelsesgarantier: hvem der indehaver og overfører oprindelsesgarantierne for elektricitet og brint.
• Tilskudsbetingelser: sikring af, at kontraktstrukturen ikke bringer SDE++- eller OWE-tilskuddet i fare.

Hvordan påvirker regulering virksomheder i praksis?

Det skaber både forpligtelser og muligheder. Energiintensive virksomheder står over for stigende omkostninger til emissioner og forpligtelser til at bruge vedvarende brændstoffer, mens producenter og leverandører af ren energi får et marked, som loven er med til at skabe.

Tabellen nedenfor forbinder rammeværkets hovedtræk med deres praktiske virkning.

Forskellige sektorer, forskellige spørgsmål

For industrien er de centrale spørgsmål RFNBO-forpligtelsen, EU ETS og adgang til brintnettet. For transportvirksomheder kommer forpligtelserne til vedvarende brændstoffer og tilladelser til tankstationer først. For udviklere af vind- og solparker kan kombinationen med en elektrolysør være en måde at bruge elektricitet, som nettet ikke kan absorbere, men kun hvis netkontrakten og RFNBO-reglerne tillader det.

Hvad skal en projektudvikler afklare, før han investerer?

Netkapacitet, tilladelser og kontraktstrukturens regulatoriske stilling. Hvis en af ​​disse er usikker, bør det afspejles i tidsplanen og i de forudgående betingelser i kontrakterne.

1. Bekræft skriftligt med systemoperatøren, hvornår tilslutnings- og transportkapacitet vil være tilgængelig, og på hvilke vilkår.
2. Kortlæg de nødvendige tilladelser, den kompetente myndighed og stedets kvælstofposition.
3. Kontroller, om brinten opfylder RFNBO-betingelserne, herunder reglerne for elforsyning.
4. Tjek tidsplanen for brintnetværket i din region og adgangsvilkårene.
5. Test subsidiebetingelserne og statsstøttegrænserne i forhold til den planlagte struktur.
6. Integrer bestemmelser om lovændringer, certificering og netforsinkelser i forbrugsaftaler, elkøbsaftaler og joint venture-aftaler.

Hvad sker der nu?

De kommende år vil byde på den nationale implementering af EU's brintpakke, nationale regler, der implementerer RED III-målene, og den videre udrulning af brintnetværket. Energiloven forventes at blive suppleret med nye ACM-koder. Enhver, der planlægger et projekt nu, bør overvåge denne udvikling og indbygge fleksibilitet i deres kontrakter.

Du kan læse mere om vores arbejde inden for dette område på vores side om energiret.

Sammenfattende

• Siden 1. januar 2026 har energiloven erstattet elloven fra 1998 og gasloven.
• Brint reguleres primært gennem EU's brint- og gaspakke; Holland missede gennemførelsesfristen den 5. august 2026.
• Hynetwork Services udvikler det nationale brintnetværk i faser, startende i Rotterdam.
• RED III kræver 42 % vedvarende brint i industrien inden 2030 og 60 % inden 2035.
• Netkapacitet, tilladelser og tilskudsbetingelser afgør gennemførligheden; afklar dem, før du forpligter dig til kapital.

Ofte stillede spørgsmål

Law & More rådgiver virksomheder og investorer om energiregulering, tilladelser, netkontrakter og projektaftaler med fokus på det hollandske marked. Er du usikker på, hvor du står? Fortæl os om din situation. Vi giver dig besked om dine muligheder inden for en arbejdsdag.