Når den anden forælder ignorerer samværsordningen

Hvis den anden forælder ikke følger en samværs- eller omsorgsordning fastsat af retten, kan du anmode retten om at pålægge den en tvangsbøde (dwangsom) eller om at ændre ordningen. I alvorlige tilfælde kan retten også træffe børnebeskyttelsesforanstaltninger, men den vil altid træffe afgørelse ud fra dit barns interesser, ikke ud fra hvem der har ret.

Når forældre går fra hinanden, fastsætter retten ofte, hvordan børnene skal fordele deres tid mellem sig. På engelsk kaldes dette ofte en forældremyndighedsordning, men i hollandsk lov er det en samværsordning (omgangsregeling) eller, hvor begge forældre har forældremyndigheden (gezag), en omsorgsordning (zorgregeling). Nedenfor forklarer vi, hvilke familieretlige værktøjer du kan bruge, når denne ordning ikke overholdes, og hvor deres grænser ligger.

Er en kontaktaftale bindende?

Ja. En aftale fastsat af retten er en bindende afgørelse, ikke rådgivning. En forælder, der ikke følger den, overtræder en retskendelse.

I henhold til artikel 1:377a i den hollandske borgerlige lovbog (BW) har et barn ret til samvær med den forælder, der ikke bor sammen med det, og denne forælder har både ret og pligt til at have samvær med barnet. Når begge forældre har fælles forældremyndighed, har hver forælder ret og pligt til at passe og opdrage barnet, og retten kan træffe en aftale om omsorgen (artikel 1:247 og 1:253a i BW).

I praksis følges aftalerne ikke altid. Nogle gange hindrer en forælder bevidst kontakt, nogle gange ændrer omstændighederne sig, såsom en flytning, et nyt job eller et barn, der ikke længere vil afsted. Den rigtige reaktion afhænger af årsagen.

Hvordan kan man håndhæve aftalen med en tvangsbøde?

Du kan anmode retten om at pålægge den anden forælder at overholde aftalen under straffe med en tvangsbøde. Forælderen skylder derefter et fast beløb hver gang, eller hver dag, aftalen ikke overholdes.

En tvangsbøde pålægges ikke automatisk; du skal anmode om den. Hvis retsafgørelsen endnu ikke indeholder en, kan du anmode om den i en ny sag, for eksempel i en summarisk retssag (kort geding) eller sammen med en anmodning om ændring af ordningen. Grundlaget er artikel 611a i den civile retsplejelov (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering, Rv).

Retten vil se kritisk på en sådan anmodning. Den overvejer, om en bøde rent faktisk tjener barnets interesser, fordi økonomisk pres på den ene forælder kan øge spændingerne i familien. Domstolene sætter derfor ofte et loft over det samlede beløb og ser først på, om der findes en mildere måde at genoprette kontakten på. En bøde har den bedste chance, når en forælder hindrer samvær uden god grund, og andre foranstaltninger ikke har virket.

Kan politiet blive involveret?

Kun i meget ekstraordinære tilfælde. Loven tillader, at en domstolsafgørelse om overgivelse af et barn fuldbyrdes ved hjælp af politiet (artikel 812 Rv), men domstole og fogeder er yderst tilbageholdende med at gøre det. At tvinge et barn til at gå er sjældent i barnets interesse, og det skader normalt det forhold, man ønsker at genoprette.

Hvad hvis kommunikationen mellem forældrene er brudt?

Så hjælper håndhævelse alene sjældent. Retten og andre instanser har adskillige værktøjer til at reducere konflikten og genoprette kontakten, ofte før der overvejes en bøde.

Retten kan henvise forældre til mægling eller et rådgivningsprogram for forældre i konflikt. Den kan også beordre overvåget samvær (omgangsbegeleiding), hvor en professionel støtter overleveringen eller selve samværet. I sager med høj konflikt har nogle domstole også beordret forældre kun at kommunikere via en co-parenting-app. Sådanne apps strukturerer og gemmer al kommunikation om børnene, hvilket reducerer eskalering og giver en klar registrering, hvis der opstår en tvist senere.

Retten kan også anmode Børneværnsnævnet (Raad voor de Kinderbescherming) om at undersøge familiens situation og rådgive om ordningen. Nævnet taler med begge forældre og, hvor det er relevant, med børnene og deres skole eller andre fagfolk.

Kan ordningen ændres?

Ja. Retten kan ændre en samværs- eller omsorgsordning, hvis omstændighederne har ændret sig, eller hvis den oprindelige afgørelse var baseret på ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger (artikel 1:377e BW). Begge forældre kan indgive en anmodning om dette.

En ændring kan virke i begge retninger. Hvis samværet regelmæssigt mislykkes, fordi ordningen ikke længere passer til barnets skole eller aktiviteter, kan en ny ordning løse problemet. Hvis den ene forælder fortsat hindrer samværet, kan retten som en sidste udvej genoverveje, hvor barnet bor, eller i alvorlige tilfælde, hvem der udøver forældremyndigheden. Det sidste skridt er sjældent og kræver en grundig undersøgelse.

Hvad med børnebidrag, når samværet ikke fungerer?

Børnebidrag og samvær er to separate sager. En forælder kan ikke stoppe med at betale børnebidrag, fordi der ikke finder samvær sted, og en forælder, der modtager børnebidrag, kan ikke nægte samvær, fordi betalingerne er forsinkede.

Hvis der ikke udbetales underholdsbidrag, kan du få det inddrevet via den nationale inddrivelsesmyndighed for underholdsbidrag (Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen, LBIO). Hvis en af ​​forældrenes økonomiske situation har ændret sig væsentligt, f.eks. på grund af tab af arbejde eller en ny indkomst, kan retten ændre beløbet i henhold til artikel 1:401 i BW. Retten genberegner derefter underholdsbidraget på baggrund af den aktuelle situation. Vores børnebidragsberegner giver en første indikation.

Hvornår kan retten træffe foranstaltninger til beskyttelse af børn?

Når et barn er fanget mellem forældre i en varig og alvorlig konflikt, kan ungdomsdomstolen (kinderrechter) pålægge en tilsynsordre (ondertoezichtstelling). Dette er en beskyttelsesforanstaltning for barnet, ikke en straf for nogen af ​​forældrene.

I henhold til artikel 1:255 i BW er en tilsynsordre mulig, hvis et barn vokser op på en måde, der alvorligt truer dets udvikling, og den nødvendige omsorg for at fjerne denne trussel ikke accepteres eller er utilstrækkelig. En familieværge (jeugdbeschermer) fra en certificeret institution fører derefter tilsyn med familien og kan give skriftlige instruktioner til forældrene. Anmodningen kommer normalt fra Børneværnsnævnet, efter at det har undersøgt situationen.

Hvad er en særlig kurator?

En særlig kurator (bijzondere curator) er en uafhængig person, der er udpeget af retten til at repræsentere barnets interesser, når disse er i konflikt med forældrenes (artikel 1:250 i BW). Kuratoren taler med barnet, og nogle gange med forældrene, og informerer retten om barnets behov.

Retten kan udpege en særlig kurator efter anmodning fra en forælder eller på eget initiativ. Et barn kan også uformelt anmode retten om en. I sager med høj konflikt om samvær eller omsorg er det almindeligt at udpege en særlig kurator.

Kan du anmode om en ekspertundersøgelse?

Ja. I sager om forældremyndighed og samvær kan retten beordre en undersøgelse foretaget af en ekspert, såsom en børnepsykolog, for at rådgive om barnets situation eller en forælders forældreevner (artikel 810a Rv).

En forælder kan anmode retten om en sådan undersøgelse. Anmodningen er stærkest, hvis den er konkret: Hvad skal der præcist undersøges, og hvorfor er de eksisterende oplysninger utilstrækkelige? Retten er ikke forpligtet til at imødekomme alle anmodninger, men den skal begrunde det, hvis den afslår. Den kan f.eks. afslå, hvis undersøgelsen ikke ville tilføje noget eller ville være for byrdefuld for barnet. Når der er modstridende rapporter, skal retten forklare, hvilket råd den følger, og hvorfor.

Hvornår kan kontakt nægtes?

Samvær med en forælder kan kun nægtes af de grunde, der er anført i loven, og kun hvis der ikke findes et mildere alternativ. En konflikt mellem forældrene eller en generel følelse af ubehag er ikke nok.

I henhold til artikel 1:377a(3) i BW kan retten kun nægte kontakt, hvis:

• kontakt ville skade barnets mentale eller fysiske udvikling alvorligt;
• forælderen er klart uegnet eller klart ude af stand til at have kontakt;
• barnet på tolv år eller derover har vist alvorlige indvendinger mod kontakt med forælderen;
• kontakt ellers ville være i konflikt med barnets overordnede interesser.

Retten skal overveje, om en mildere foranstaltning vil være tilstrækkelig, såsom overvåget samvær, en begrænset ordning eller en midlertidig suspension. En afgørelse om at nægte samvær skal begrundes omhyggeligt. Hvis du er uenig i den, kan du appellere til appelretten inden for tre måneder (artikel 806 Rv) og derefter indgive en kassationsappel til Højesteret (artikel 426 Rv).

Har dit barn noget at skulle have sagt?

Ja. Børn på tolv år og derover skal have mulighed for at dele deres synspunkter med retten i sager, der vedrører dem (artikel 809 i Rv). Yngre børn kan også høres, og nogle domstole inviterer dem også.

Barnet taler normalt med dommeren i en kort, uformel samtale uden forældrenes tilstedeværelse. Retten tager barnets synspunkter alvorligt, men er ikke forpligtet til at følge dem; afgørelsen er ikke barnets ansvar. Hvis retten når frem til en anden konklusion end, hvad et ældre barn tydeligvis ønsker, vil den forklare hvorfor.

Hvad hvis den anden forælder flytter eller tager børnene med til udlandet?

Hvis forældre har fælles forældremyndighed, må den ene forælder ikke selv ændre barnets bopæl, hvis dette påvirker den anden forælders rolle. Uden aftale skal den flyttende forælder have tilladelse fra retten til at erstatte barnet (artikel 1:253a i BW).

Retten afvejer derefter alle interesser: årsagerne til flytningen, virkningen på barnet og på samværet med den anden forælder, og de ordninger, som den flyttende forælder foreslår. Der er ingen fast regel om, at én interesse altid har forrang.

Hvis et barn tages til udlandet eller holdes i udlandet uden samtykke, kan dette være international børnebortførelse. I henhold til Haagerkonventionen om børnebortførelser fra 1980 kan du anmode om barnets tilbagegivelse. I Holland støtter Centralmyndigheden for Internationale Børnebortførelser sådanne anmodninger, og Haags byret træffer afgørelse i tilbagegivelsessager. Udgangspunktet er hurtig tilbagegivelse, med kun begrænsede undtagelser. Handl hurtigt: Efter et år kan den anden forælder argumentere for, at barnet har faldet til i det nye miljø.

Hvad kan du gøre lige nu?

Start med at registrere, hvad der sker, hold kommunikationen rolig og faktuel, og søg rådgivning, før du tager skridt, der kan eskalere konflikten.

• Før log over hver gang aftalen ikke overholdes: datoen, hvad der blev aftalt, og hvad der rent faktisk skete, og gem beskeder og e-mails.
• Kommuniker skriftligt og i en forretningsmæssig tone, helst gennem én kanal, såsom en app til fælles forældremyndighed.
• Foreslå en løsning, såsom en opkompensationsdag eller mægling, og registrer, hvordan den anden forælder reagerer.
• Fokuser på dit barns interesser; en domstol er mere overbevist af det end af personlig frustration.
• Have en familieadvokat Vurder situationen, inden du går i retten, og vent ikke for længe, ​​da en lang pause i kontakten er sværere at reparere.

De lovbestemte regler kan findes i bog 1 i den hollandske borgerlige lovbog og den hollandske civilretsplejelov.

Sammenfattende

• En samværs- eller omsorgsaftale fastsat af retten er bindende (artikel 1:377a og 1:253a i BW).
• Du kan anmode retten om at pålægge en tvangsbøde eller ændre ordningen, men retten afvejer barnets interesser først.
• Mægling, overvåget samvær, en særlig kurator eller en tilsynsordre kan hjælpe, hvor konflikten er dyb.
• Kontakt kan kun nægtes med den begrundelse, der er anført i artikel 1:377a(3) i BW, og hvis ingen mildere foranstaltning er tilstrækkelig.
• Børn på tolv år og derover får altid mulighed for at blive hørt.

Ofte stillede spørgsmål

Law & More hjælper forældre i tvister om samvær, omsorgsordninger, forældremyndighed og flytning. Er du usikker på, hvor du står? Fortæl os om din situation. Vi giver dig besked om dine muligheder inden for en arbejdsdag.