Når du bliver stoppet som mistænkt af en efterforskningsofficer, har han ret til at fastslå din identitet, så han ved, hvem han har med at gøre.
Anholdelsen af en mistænkt kan dog ske på to måder, på fersk gerning eller ikke på fersk gerning.
På fersk gerning
Er du blevet opdaget i færd med at begå en strafbar handling? Så kan enhver arrestere dig. Når en efterforskningsmedarbejder gør dette, vil betjenten tage dig direkte til stedet for afhøring. Det første, en efterforsker vil sige til dig, når han anholder dig på fersk gerning, er: ”Du har ret til at tie, og du har ret til en advokat”. Som mistænkt har du rettigheder, når du bliver anholdt, og du skal tage disse rettigheder til efterretning. For eksempel er du ikke forpligtet til at svare på spørgsmål, en advokat kan hjælpe dig, du har ret til en tolk, og du kan se dine retssagsdokumenter. Efterforskningslederen har da også rettigheder ved din anholdelse. For eksempel kan en efterforskningsofficer ransage et hvilket som helst sted og undersøge alt tøj eller genstande, du har på dig.
Ikke rødhændet
Hvis du er mistænkt for at have begået en påvirkning, vil du blive anholdt af en efterforskningsleder efter ordre fra statsadvokaten. Denne mistanke skal dog vedrøre en forbrydelse, for hvilken varetægtsfængsling er tilladt. Det er lovovertrædelser, for hvilke der er idømt en fængselsstraf på fire år eller mere. Varetægtsfængslingen er, når en mistænkt er tilbageholdt i en celle, mens han afventer dommerens afgørelse.
UNDERSØGELSEN
Efter at du er blevet anholdt, vil du blive ført af efterforskningslederen til afhøringsstedet. Denne høring er en anklage til den assisterende anklager eller den offentlige anklager selv. Efter retsmødet kan anklageren beslutte, om den mistænkte skal løslades eller tilbageholdes til yderligere efterforskning. Ved sidstnævnte kan du blive tilbageholdt i op til ni timer. Medmindre du er mistænkt for en forbrydelse, for hvilken varetægtsfængsling er tilladt, kan du blive tilbageholdt i op til ni timer. Det er vigtigt at vide, at tiden mellem 00:00 og 09:00 ikke tæller. Så hvis du bliver anholdt klokken 23, slutter terminen på ni timer klokken 00. Efter afhøringen hos statsadvokaten kan han tage stilling til, om det af hensyn til efterforskningen er klogt at tilbageholde dig i længere tid. Dette kaldes varetægtsfængsling og er kun muligt ved forbrydelser, hvor varetægtsfængsling er tilladt. Varetægtsfængslingen varer højst tre dage, medmindre statsadvokaten finder det påtrængende nødvendigt, og i så fald forlænges de tre dage med yderligere tre dage. Efter at statsadvokaten har afhørt dig, vil du blive hørt af undersøgelsesdommeren.
Du kan indgive en anmodning om løsladelse til undersøgelsesdommeren, fordi tilbageholdelsen var ulovlig. Det betyder, at du mener, at du ikke skulle have været varetægtsfængslet og gerne vil løslades. Det kan undersøgelsesdommeren så tage stilling til. Du vil blive løsladt, hvis dette bliver givet, og sat tilbage i politiets varetægt, hvis det nægtes.
Midlertidig tilbageholdelse
Efter varetægtsfængslingen kan dommeren efter påbud fra statsadvokaten udstede kendelse om din forvaring. Dette foregår i et arresthus eller en politistation og varer højst fjorten dage. Forvaringskendelsen er første fase af varetægtsfængsling. Antag, at statsadvokaten finder det nødvendigt at varetægtsfængsle dig i længere tid efter denne periode. I så fald kan retten efter anklagemyndighedens begæring træffe afgørelse om forvaring. Du vil herefter blive tilbageholdt i maksimalt yderligere 90 dage. Herefter afgør retten, og du ved, om du bliver straffet eller løsladt. Antallet af dage, du blev taget i politiets varetægt, varetægtsfængsling eller varetægtsfængsling, kaldes varetægtsfængsling. Dommeren kan ved domsafsigelsen beslutte at nedsætte din straf ved at trække varetægtsfængslingen fra det antal dage/måneder/år, du skal sidde i fængsel.