Hvad skal man gøre i tilfælde af uautoriseret lydsampling?

Hvad skal man gøre i tilfælde af uautoriseret lydsampling?

Lydsampling eller musiksampling er en i øjeblikket meget brugt teknik, hvor lydfragmenter kopieres elektronisk for at bruge dem, ofte i modificeret form, i et nyt (musikalsk) værk, normalt ved hjælp af en computer. Lydfragmenter kan dog være underlagt forskellige rettigheder, som medfører, at uautoriseret sampling kan være ulovlig.

Sampling gør brug af eksisterende lydfragmenter. Sammensætningen, teksterne, fremførelsen og optagelsen af ​​disse lydfragmenter kan være underlagt ophavsret. Sammensætningen og teksten kan være beskyttet af ophavsret. (Optagelsen af) fremførelsen kan være beskyttet af den udøvende kunstners beslægtede ret, og fonogrammet (optagelsen) kan være beskyttet af fonogramproducentens beslægtede ret. Artikel 2 i EU's ophavsretsdirektiv (2001/29) giver ophavsmanden, den udøvende kunstner og fonogramproducenten en eksklusiv ret til reproduktion, hvilket kommer ned til retten til at tillade eller forbyde gengivelser af den beskyttede 'genstand'. Forfatteren kan være komponisten og/eller forfatteren til teksten, sangere og/eller musikere er normalt den udøvende kunstner (Artikel 1 under a i Neighboring Rights Act (NRA)), og fonogramproducenten er den person, der laver den første optagelse , eller har den lavet og bærer den økonomiske risiko (artikel 1 under d i NRA). Når en kunstner skriver, optræder, indspiller og udgiver sine egne sange under sin egen ledelse, er disse forskellige parter forenet i én person. Ophavsretten og de tilhørende rettigheder er så i hænderne på én person.

Hvad skal man gøre i tilfælde af uautoriseret lydsampling?

I Holland er ophavsretsdirektivet blandt andet implementeret i Copyright Act (CA) og NRA. § 1 i CA beskytter ophavsmandens ret til reproduktion. Ophavsretsloven bruger udtrykket 'gengivelse' frem for 'kopiering', men i praksis ligner begge begreber hinanden. Reproduktionsretten for den udøvende kunstner og fonogramproducenten er beskyttet af henholdsvis §§ 2 og 6 i NRA. Ligesom ophavsretsdirektivet definerer disse bestemmelser ikke, hvad der udgør en (hel eller delvis) reproduktion. Til illustration: Ophavsretslovens § 13 bestemmer det ”enhver hel eller delvis bearbejdning eller efterligning i en ændret form” udgør en reproduktion. Så en reproduktion omfatter mere end en 1-til-1 kopi, men det er uklart, hvilket kriterium der skal bruges til at vurdere grænsetilfælde. Denne mangel på klarhed har haft indflydelse på praksis med lydsampling i lang tid. De udvalgte kunstnere vidste ikke, hvornår deres rettigheder blev krænket.

I 2019 præciserede Den Europæiske Unions Domstol (CJEU) dette delvist i Pelham dom efter præjudicielle spørgsmål rejst af det tyske Bundesgerichtshof (BGH) (CJEU 29. juli 2019, C-476/17, ECLI:EU:C:2019:624). EU-Domstolen fandt bl.a., at en prøve kan være en gengivelse af et fonogram, uanset prøvens længde (præmis 29). Derfor kan en prøve på et sekund også udgøre en overtrædelse. Derudover blev det fastslået, at ”hvor en bruger under udøvelsen af ​​sin ytringsfrihed transskriberer et lydfragment fra et fonogram til brug i et nyt værk i en ændret form, som er uigenkendelig for øret, bør en sådan brug ikke anses for at udgøre en "gengivelse" i henhold til artikel 2, litra c), i direktiv 2001/29′ (punkt 31, konklusion under 1). Hvis en sample er blevet redigeret på en sådan måde, at det oprindeligt overtagne lydfragment ikke længere er genkendeligt for øret, er der ikke tale om en gengivelse af et fonogram. I så fald er tilladelse til lydsampling fra de relevante rettighedshavere ikke nødvendig. Efter en henvisning tilbage fra EU-domstolen afgjorde BGH den 30. april 2020 i Metall auf Metall IV, hvori det specificerede øret, for hvilket samplet skal være uigenkendeligt: ​​øret på den gennemsnitlige musiklytter (BGH 30. april 2020, I ZR 115/16 (Metall auf Metall IV), stk. 29). Selvom EF-Domstolens og BGH's domme vedrører fonogramproducentens beslægtede ret, er det sandsynligt, at kriterierne i disse domme også gælder for en krænkelse ved lydsampling af den udøvende kunstners ophavsret og beslægtede rettigheder. Ophavsretten og den udøvende kunstners beslægtede rettigheder har en højere beskyttelsestærskel, således at en appel til fonogramproducentens beslægtede ret i princippet vil være mere vellykket i tilfælde af en påstået krænkelse ved lydsampling. Til beskyttelse af ophavsret skal et lydfragment f.eks. kvalificeres som en 'egen intellektuel frembringelse'. Der er ikke et sådant beskyttelseskrav for fonogramproducentens naborettighedsbeskyttelse.

I princippet er der altså tale om en krænkelse af reproduktionsretten, hvis nogen prøver a lyd på en måde, der er genkendelig for den almindelige musiklytter. Ophavsretsdirektivets artikel 5 indeholder dog flere begrænsninger og undtagelser til reproduktionsretten i ophavsretsdirektivets artikel 2, herunder en citatundtagelse og en undtagelse for parodi. Lydsampling i normal kommerciel sammenhæng vil normalt ikke være omfattet heraf, set i lyset af de strenge lovkrav.

En person, der befinder sig i en situation, hvor hans lydfragmenter er samplet, bør derfor stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Har prøveudtageren tilladelse hertil fra de relevante rettighedshavere?
  • Er prøven blevet redigeret for at gøre den uigenkendelig for den gennemsnitlige musiklytter?
  • Falder stikprøven ind under nogen af ​​undtagelserne eller begrænsningerne?

I tilfælde af en påstået krænkelse kan der træffes foranstaltninger på følgende måder:

  • Send en stævning for at bringe overtrædelsen til ophør.
    • Et logisk første skridt, hvis du ønsker, at krænkelsen skal stoppe hurtigst muligt. Især hvis du ikke er på udkig efter erstatning, men blot ønsker, at krænkelsen skal stoppe.
  • Forhandle med den påståede krænker klar prøven.
    • Det kan være tilfældet, at den påståede krænker ikke forsætligt eller i det mindste uden at tænke sig om en ekstra gang har krænket nogens rettigheder. I så fald kan den påståede krænker sagsøges og gøres klart, at der er sket krænkelse. Derfra kan betingelserne for at give tilladelse fra rettighedshaveren til at forhandle. For eksempel kan rettighedshaveren kræve tilskrivning, passende vederlag eller royalties. Denne proces med at give og opnå tilladelse til at prøve kaldes også clearance. I det normale hændelsesforløb sker denne proces, før der sker en overtrædelse.
  • Indledning af et civilt søgsmål i retten mod den påståede krænker.
    • Et krav kan indgives til retten baseret på en krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder. For eksempel kan det hævdes, at den anden part har handlet ulovligt ved at krænke (artikel 3:302 i den hollandske civillovbog), der kan kræves erstatning (artikel 27 i CA, artikel 16, stk. 1 i NRA) og en fortjeneste kan udleveres (Artikel 27a i CA, artikel 16, stk. 2 i NRA).

Law & More vil med glæde hjælpe dig med udarbejdelsen af ​​et påkravsbrev, forhandlingerne med den påståede krænker og/eller indledningen af ​​en retssag.

Privatindstillinger
Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du bruger vores hjemmeside. Hvis du bruger vores tjenester via en browser, kan du begrænse, blokere eller fjerne cookies gennem dine webbrowserindstillinger. Vi bruger også indhold og scripts fra tredjeparter, der muligvis bruger sporingsteknologier. Du kan selektivt give dit samtykke nedenfor for at tillade sådanne tredjepartsindlejringer. For fuldstændig information om de cookies, vi bruger, data, vi indsamler, og hvordan vi behandler dem, skal du tjekke vores Privatpolitk
Law & More B.V.