Introduktion
Law & More for nylig rådgivet en medarbejder i Wijeindhoven Grundlag i sin ansøgning til Menneskerettighedsnævnet (College Rechten voor de Mens) om, hvorvidt fonden foretog en forbudt sondring på grundlag af køn på grund af hendes graviditet og for at behandle hendes klage om forskelsbehandling uagtsomt.
Menneskerettighedsnævnet er et uafhængigt forvaltningsorgan, der blandt andet bedømmer i enkeltsager, om der er tale om forskelsbehandling på arbejdspladsen, i uddannelsen eller som forbruger.
Stichting Wijeindhoven er en fond, der udfører arbejde for kommunen af Eindhoven inden for det sociale domæne. Fonden har omkring 450 ansatte og har et budget på 30 millioner euro. Af disse medarbejdere er omkring 400 generalister, som har kontakt til omkring 25,000 Eindhoven beboere fra otte kvarterhold. Vores klient var en af generalisterne.
Den 16. november 2023 afsagde nævnet sin dom.
Arbejdsgiveren har gjort forbudt kønsdiskrimination
I sagen påstod vores klient fakta, der tydede på kønsdiskrimination. Bestyrelsen fandt på baggrund af det, hun fremlagde, at hendes præstation opfyldte kravene. Desuden har arbejdsgiveren aldrig kaldt hende til regnskab for mangler ved hendes præstationer.
Medarbejderen var fraværende i nogen tid på grund af graviditet og forældreskab. Ellers var hun aldrig fraværende. Inden fraværet fik hun stadig godkendelse til at deltage i uddannelsen.
En dag efter hun kom tilbage, havde medarbejderen et møde med sin supervisor og sin personalemedarbejder. Under samtalen blev det oplyst, at medarbejderens ansættelse ikke ville blive videreført efter udløbet af hendes vikarkontrakt.
Arbejdsgiveren tilkendegav senere, at beslutningen om ikke at forny ville skyldes manglende synlighed på arbejdspladsen. Det er mærkeligt, fordi medarbejderen havde en omrejsende stilling og dermed primært opererede på et individualistisk grundlag.
Bestyrelsen finder, at:
»sagsøgte har ikke bevist, at (fraværet relateret til medarbejderens) graviditet ikke var årsagen til ikke at forny ansættelseskontrakten. Sagsøgte foretog derfor en direkte kønsdiskrimination mod sagsøgeren. Direkte forskelsbehandling er forbudt, medmindre der gælder en lovbestemt undtagelse. Det er hverken hævdet eller påvist, at dette er tilfældet. Nævnet finder derfor, at sagsøgte har foretaget forbudt kønsdiskrimination mod ansøgeren ved ikke at indgå en ny ansættelseskontrakt med sagsøgeren.”
Skødesløs behandling af diskriminationsklage
Det var ikke kendt inden for Wijeindhoven hvor og hvordan man indgiver en klage om forskelsbehandling. Derfor indgav medarbejderen en skriftlig diskriminationsklage til direktøren og lederen. Direktøren svarede, at han havde foretaget interne henvendelser og på den baggrund ikke delte medarbejderens synspunkt. Direktøren peger på muligheden for at indgive en klage til den eksterne fortrolige rådgiver. Derefter indgives en klage til den fortrolige rådgiver. Sidstnævnte oplyser herefter, at tiltalte er på den forkerte adresse. Den fortrolige rådgiver informerer hende om, at han ikke foretager nogen sandhedsfinding, såsom at høre begge sider af argumentet eller foretage en undersøgelse. Medarbejderen beder herefter igen direktøren om at behandle klagen. Direktøren meddeler hende derefter, at han fastholder sin holdning, fordi den indgivne klage ikke indeholder nye fakta og omstændigheder.
Efter at have gjort det kendt, at der var truffet yderligere foranstaltninger med Menneskerettighedsrådet, Wijeindhoven tilkendegivet sin vilje til at drøfte fortsat ansættelse eller kompensation på betingelse af, at klagen til nævnet ville blive trukket tilbage.
Bestyrelsen bemærker i den forbindelse følgende:
”at sagsøgte på trods af sagsøgerens meget begrundede og konkrete klage over forskelsbehandling ikke har undersøgt klagen nærmere. Det burde tiltalte efter nævnets opfattelse have gjort. I et sådant tilfælde kan direktørens meget kortfattede svar ikke være tilstrækkelig. Ved uden høring at fastslå, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for en klage om forskelsbehandling, har sagsøgte tilsidesat sin forpligtelse til at behandle sagsøgerens klage omhyggeligt. Desuden kræver en klage om forskelsbehandling altid et begrundet svar."
Svar fra Wijeindhoven
Ifølge Eindhovens Dagblad, Wijeindhoven's svar er: "Vi tager denne dom alvorligt. Forskelsbehandling i enhver form går stik imod vores standarder og værdier. Vi beklager, at vi uforvarende gav indtryk af, at vi ikke fornyede en kontrakt på grund af graviditetsklager. Vi vil tage rådene til os og undersøge, hvilke forbedringstrin vi skal tage."
Svar fra Law & More
Law & More glæder sig over dommen fra Menneskerettighedsrådet. Firmaet bidrager gerne til at bekæmpe diskrimination. Forskelsbehandling i forbindelse med graviditet bør bekæmpes for at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen.